The Frozen Wastes

Log Post af Frothier Falk:

Kampen for Whiterun

Zombie.jpg
I dag var dagen hvor vi slog Lydek tilbage. Dagen hvor Stendarr belønnede vores mod og vores styrke med sejr, på trods af alt.

Kampen startede med at jeg fik en Vission fra Stendarr om at når 3 fugle satte sig i træet under vintersolen ville byen blive angrebet snart efter. Da jeg så 2 fugle hørte jeg den fjerne rumlen af en stor flok der bevægede sig. Jeg samlede soldaterne og stillede dem op så de kunne skyde på flokken af fjender, men det gik ikke som planlagt. Hvad vi fandt ud af var at når Den Hvide Død og Lydek’s hære angriber forvarsles det med en kraftig snestorm, og lige over hæren er der en kraftig snestorm der gjorde det nærmest umuligt at gøre betydelig skade på hæren uden at pile og bolts fløj til alle sidder uden kontrol. Hæren bestod primært af levende døde, med lange lilla tunger. Vi ved stadig ikke hvorfor de så sådan ud, samt en flok store, hvide ulve.

Vi blev nødt til at trække tilbage ind i fæstningen, og vi præsterede at holde dem tilbage for en stund, indtin vi blev overrumplet af kæmpe store ulve. Vi havde en golem der kæmpede på vores side, og denne gjorde en stor forskel. Efter at have mistet en stor mængde soldater blev vi nødt til at trække tilbage bag portene og smække dem efter os.

Winter_Wolf.jpg
Herefter skete noget der viste sig at være mere en velsignelse end en forbandelse, hvilket igen beviser at Stendarr var med os. Den Hvide Død forsøgte at smadre Golemen, og det lykkede at bryde dens automatiske funktion. Jeg ved ikke hvad der skete, men lige pludselig faldt Angorill sammen på murene, og Golemen begyndte at bevæge sig og kaste lyn igennem sine hænder. Golemen alene holdt fjenderne tilbage i lang tid, men faren var langt fra ovre. For de angreb også fra Sydøst, bevæbnet med store metal stiger

Mens murene mod øst blev presset på af ulve og zombier havde zombierne ledt af en en mand der red på den største ulv jeg nogensinde har set. Han havde med sig 2-3 kultister der fløj rund omkring, men dem fik Angorill og hans mages hurtigt taget sig af. De mages klarede sig fint, men de kunne ikke klare den overvældende mængde zombier, og begyndte snart at tage store fald. Jeg valgte at overlade kommandoen til min næstkommanderende og hjælpe magikerne.

Ancient_White.png

På det tidspunkt havde vi under 20 soldater tilbage og under 10 mages, og der var stadig over hundrede fjender tilabde. Det så håbløst ud. Det var i dette øjeblik, hvor alt så aller sortest ud, at hornet lød fra Dragons Reach. Vi blev alle fyldt af en fantastisk energi, og med dennes kraft fik vi igen overtaget imod zombierne på murene, og vores ballista ramte Lydek og ulvene blev holdt tilbage af Angorill alene.

Men dette holdt kun i en kort stund, indtil den Hvide død blandede sig. Denne havde forøgt at tvinge sig ind i Dragons Reach, men da den så at vi havde vendt slaget stoppede den os. Den landede på porten lige op af muren og brugte sin dødbringene ånde på alle os der stod på murene. Kun katten og jeg stod på murene efter dette. Alle de resterende mages var enten døde eller havde flygtet, og dragen havde nær knust Angroill’s golem med et enkelt slag fra sin hale. Jeg valgte her at gøre noget desperat. Jeg sprang ud fra murene og gled ned af en stige for at undgå endnu en ånde fra dragen, som garanteret ville have gjort det af med mig. Jeg kastede mig ind i kampen dernede, og havde på kort tid gjort det af med en håndfuld zombier samt lederen af disse zombier. Stendarr belønnede mig for denne dåd, og gav mig fornyet styrke til at stå overfor den sidste store trussel her. Den kæmpestore ulv som deres leder havde siddet på. Vi udvekslede mange slag, bid og huk. Men I sidste ende blandede Ra-Shin sig i kampen og dræbte ulven.

Dragen blev slået på flugt af Dwyn og Zedric, og resten af ulvene flygtede ligeså, mens Isran og hans lille enhed fjernede de resterende zombier. Jeg selv gik rundt for at redde enhver jeg kunne, og vi har nu et stort arbejde foran os med at få genopbygget Whiterun, til en by der vil kunne klare endnu et angreb af disse fjender. Nu ved vi hvad vores fjender er, og vi ved at dragen kan såres og kan slås på flugt.

Vi redede Whiterun, og slog Lydek’s hær på flugt. Stendarr var i sandhed med os i denne den sorteste dag. Denne dag som vil markerer starten på vores modstand mod Lydek markerer starten på det nye forår, hvor isen må vie for solen, og håbet vil vinde over frygten.

Comments

AimedZERO AimedZERO

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.